At vælge livet som veganer/vegetar

Da jeg ikke kan leve med bevidstheden om hvordan vi behandler vores spisedyr/husdyr har jeg valgt den form for ernæring fra. Ordet vegetar, opfundet af grundlæggerne af det engelske British Vegetarian Society i 1842, kommer fra det latinske ord vegetus som betyder sund, rask, frisk eller levende. Homo vegetus er således en fysisk og mentalt rask person. Den oprindelige betydning af ordet omfatter et balanceret filosofisk og moralsk livssyn, som går langt ud over dette, at holde en diæt på grøntsager og frugt.

De fleste vegetarer er mennesker som har indset, at for at arbejde frem imod et mere fredeligt samfund, er det nødvendigt at starte med sig selv. Det er derfor ikke overraskende at tusindvis af mennesker fra alle samfundslag, i deres søgen efter et bedre liv, bliver vegetarer. Dette er et vigtigt skridt hen imod et bedre samfund, og folk som tager dette skridt kan føle sig i godt selskab med store tænkere som Pythagoras, Sokrates, Leonardo da Vinci, Voltaire og Einstein, for bare at nævne nogle få. Lad os derfor se på nogle af de fordele som er forbundet med at blive vegetar. Vi tager lige de energigivnede bestandele først.

Madens sammensætning:
Den mad vi spiser består af kulhydrat, fedt og protein

Kulhydrat:
Det er primært kulhydraterne, der får dit blodsukker til at stige. Kulhydrater er en samlet betegnelse for stivelse, sukkerarter og kostfibre.
• Stivelse giver os den største mængde kulhydrat
• Sukkerarterne kommer primært fra sukker- og sukkerholdige produkter
• Kostfibrene passerer mavetarmkanalen næsten ufordøjet og påvirker stort set ikke blodsukkeret, hvorfor det er vigtigt at spise mad med mange kostfibre

Fedt:
Fedt påvirker ikke direkte blodsukkeret, men kan derimod påvirke dine fedtstoffer i blodet (kolesterol og triglycerid). Fedt inddeles i tre grupper
• Mættet fedt påvirker dit kolesteroltal negativt
• Monoumættet fedt påvirker dit kolesteroltal positivt
• Polyumættet påvirker dit kolesteroltal positivt ved at sænke totalkolesterol (HDL og LDL)

Protein:
Protein påvirker ikke direkte blodsukkeret.

Hvorfor kulhydrat, fedt og protein?
Når du sammensætter din mad, er det vigtigt at få noget fra alle nævnte grupper. Kulhydrater giver energi til hjerne og muskler, og protein er kroppens byggesten til muskler og væv. Vælger du det gode fedt, får du vigtige fedtsyrer, og fedtopløselige vitaminer kan optages. Grøntsager er vigtige, da de bidrager med vitaminer, mineraler og kostfibre. De har desuden en gavnlig effekt ved at sænke blodsukkerstigningen i det samlede måltid.

ADI: anbefalet daglig indtagelse:
Kulhydrater (undtagen sukkeralkoholer): 17 kJ/g (4 kcal/g)
Sukkeralkoholer: 10 kJ/g (2,4 kcal/g)
Protein: 17 kJ/g (4 kcal/g)
Fedt: 37 kJ/g (9 kcal/g)
Alkohol (ethanol): 29 kJ/g (7 kcal/g)

•   ^{►  Alt om kost}

Flere grønsager, mere frugt - så enkelt er det at nedsætte risikoen for kræft. En svensk undersøgelse viser, at vi kan blive både sundere og slankere alene ved at spise en mere vegetarisk kost: Lidt fedtfattig slik, f.eks. vindruer eller figner er godt, når du har trang til sukker Mælk, æg og ost giver dig proteiner og vitaminer Planteolie har sunde fedtsyrer Nødder og frugt giver gode mineraler Masser af frugt og grønt med fibre og vitaminer Basis-maden er gryn, korn og nogle grønsager Spis efter den veganske madpyramide et par dage om ugen og spis rigeligt med frugt og grønsager ugens øvrige dage. Mere skal der ikke til. Hvis du vil holde dig sund og opbygge et effektivt forsvar mod en række sygdomste, især flere former for kræft.

Det er konklusionen på en svensk undersøgelse, hvor forskere i 12 måneder undersøgte kosten hos forsøgspersoner, der alle skiftede fra en almindelig kost til vegetarkost med mælkeprodukter. Alene af næringsstoffer fik personerne flere kulhydrater, fibre, C-vitaminer og kalk samt mindre fedt og protein, da de gik over til den vegetariske kost. Forskerne målte også langt færre kræftfremkaldende stoffer i kroppen hos forsøgspersonerne, efter de var gået over til en mere vegetarpræget kost.

Det vegetariske alternativ
Kan en kødløs kost tilfredsstille løberes og sportsfolks ernæringsbehov? Det kan være, at den russiske forfatter Leo Tolstoj ikke var løber, men han var vegetar. En anekdote fortæller, at han en dag gav en middag, hvor en af gæsterne, der havde fået fortalt aftenens menu, insisterede på at få enten kød eller fjerkræ. Da han skulle til at sætte sig til bords, opdagede han til sin krænkelse, at der var en fugl bundet fast til hans stol. "Vi skal nok tilberede fuglen," sagde forfatteren, "men De bliver nødt til først selv at slå den ihjel." Moralske skrupler med hensyn til at ombringe medskabninger som køer og kyllinger rangerer formentlig ikke højt på listen over grunde til, at et stigende antal løbere eliminerer kød fra deres kostplan. Men det gør sundhed. Selv det magreste kød svømmer i mættet fedt. Omvendt tenderer en afbalanceret og sund vegetarisk eller overvejende vegetarisk kost til at være alt det, som ernæringseksperter anbefaler: rig på sammensatte kulhydrater, fattig på fedt, rig på fibre.
Løbere, der gennem erfaring opdager, at en kost, baseret på sammensatte kulhydrater som grønsager, kartofler, hvede og ris, er det bedste brændstof til udholdenhedspræstationer, glider ofte intuitivt i retning af vegetarianismen. Maratonløberen Gayle Olinekova, der har været vegetar siden 1971 siger: "Jeg føler, at jeg har det bedre, jeg har mere energi og restitueres bedre, siden jeg holdt op med at spise kød."

Nu bekræfter en serie af igangværende og nylig afsluttede undersøgelser forbindelsen mellem vegetarisme og sundhed.

I Californien har lægerne Roland Phillips and David Snowdon undersøgt 25.000 Syvendedagsadventister i omkring 20 år. Ca. halvdelen af adventisterne er lacto-ovo vegetarer, dvs. at de spiser mælke- og ægprodukter, men ikke kød, og den anden halvdel er kødspisende. De ikke-offentliggjorte forskningsresultater viser, at ældre mænd, der spiser kød 6 eller flere gange om ugen har 2 gange så stor risiko for at dø af en hjertesygdom som de, der afholder sig fra kød. Midaldrende mænd, der er kødspisere, har fire gange så stor risiko for at dø af hjerteslag som vegetarer. Blandt vinderne, der er delvist beskyttede mod hjertesygdomme enten det nu er på grund af hormoner, rygning eller forskellige holdninger til stress - var risikoen blot mindre blandt de ældre vegetarer. En undersøgelse fra Israel om for højt blodtryk viste, at kun 2% af de undersøgte vegetarer udviklede sygdommen sammenlignet med 26% af den kødspisende kontrolgruppe.

Vegetarisme kan også hjælpe til med at beskytte mod bestemte typer cancer. Over hele verden er en fedtrig, kødrig og fiberfattig kost ledsaget af en forøget risiko for brystkræft og kræft i tyktarm og prostata. Amerikanske Syvendedagsadventister har f.eks. procentvis kun halvt så mange tilfælde af tyk- og endetarmskræft, som amerikanere i almindelighed har. En af de vigtigste årsager til den sjældnere forekomst af cancer, hjertesygdomme og for højt blodtryk blandt vegetarer er det mindre fedtindhold i deres kost. Karen Fleischer, der er ernæringsekspert for instituttet for sportsmedicin ved Lenox Hill Hospital i New York, siger: "Den store fordel ved vegetarisk kost er, at den har et lavt indhold af fedt." Alle proteiner fra animalske kilder indeholder fedt, med mindre det er blevet fjernet som i skummetmælk. Naturligvis er der mange slags vegetarisk kost. Nogle er sundere end andre, og nogle er overhovedet ikke sunde. F.eks. kan den ekstreme form for makrobiotisk kost, der kun består af brune ris og vand, ikke opretholde livet ret længe (kultiske dyrkere er faktisk i nogle få tilfælde døde af alvorlig underernæring) og da slet ikke en atletisk livsstil.

I øvrigt gjorde stifteren af denne ernæringsideologi opmærksom på, at vores føde skulle opbygges af de ernæringsmuligheder, der fandtes i vores umiddelbare nærhed. Lacto-ovo vegetariske løbere, der spiser æg, ost og mælkeprodukter, har måske betydeligt flere mættede fedtsyrer i deres kost end andre vegetarer, men sandsynligvis mindre end kødspiserne. (Omvendt kan en kost, der stort set er vegetarisk, fattig på fedt og rig på komplekse kulhydrater, men en gang imellem indeholder kød, kylling og fisk, have de fleste af vegetarismens fordele). Raffinerede fødemidler, fulde af sukker, mættede fedtstoffer, salt og tilsætningsstoffer, er skadelige for helbredet, ligegyldig hvem man er. "Alle, men især vegetarer, bør spise varieret," siger ernæringseksperten og forfatteren Nancy Gustavson. "Undgå begrænsede kostformer som makrobiotisk kost eller ren frugtkost og brug mindre raffinerede fødemidler. Det hele korn er en meget vigtig kilde for spormineraler."

Vegetarer mangler undertiden visse spormineraler og vitaminer, bl.a. calcium, riboflavin, jern, zink og vitamin B6, siger Fleischer. Grønne grønsager, sesamfrø og melasse er gode calciumkilder. Hele korn, linser, garbanzo-bønner, soja-bønner og sorte bønner er glimrende kilder for jern. Hvedekim, ærter, grønne bønner og havremel indeholder alle zink. Bananer, tomater, avocados, og solsikkefrø giver B6-vitamin. Og grønbladede grønsager, broccoli og champions er rige på riboflavin.

Sportsudøvere, der ikke spiser kød, skal holde øje med, om de får tilstrækkeligt mange kalorierer, siger Fleischer, og lære at komplettere proteinerne. Kroppen danner af aminosyrer de proteiner, den har brug for. Der er otte essentielle aminosyrer, de kaldes essentielle, fordi kroppen ikke selv kan de danne dem, fordi kroppen ikke selv kan danne dem, hvorfor de må tilføres gennem kosten - og kød indeholder alle otte. Proteinet i grønsager eller ceralier mangler ofte en eller flere essentielle aminosyrer, men ved at sammensætte et måltid af flere forskellige fødemidler kan man let få et fuldstændigt protein. Blandinger af korn, frø, nødder og mandler eller bælgfrugter (som bønner, ærter eller linser) giver fuldværdigt protein. En lille smule fuldværdigt protein, som det f.eks. findes i mælk og ost, kan også hjælpe kroppen med at udnytte det ufuldstændige protein, der findes i vegetabilske produkter. Referencer:
Robert Barnett, Sporty Fitness 1983 Sundhedskost arkiv 1984.

Kloge hoveder siger nej til kød
Det er ikke den bedste nyhed i en måned, hvor de fleste danskere går gennem et orgie af and, flæskesteg og rullepølse. Men britiske forskere er sikre: Kloge mennesker er oftere vegetarer end de mindre kloge.
De fleste kender situationen: Hér sidder man i december til julefrokost med ribbenssteg, frikadeller og medisterpølse kørende i ét væk hen over bordet. Og så er der, til værtindens skræk, en lidt studentikos type, der småhelligt lader kødorgiet køre forbi med et:
"Nej tak, jeg er vegetar."
Spørger man jyske mødre og pølsevognsglade håndværkere vil det livsvalg blive rubriceret som halv-fesent københavneri.
Men vegetarerne har fået et slagkraftigt argument på hånden: Kloge mennesker er nemlig oftere vegetarer, viser ny engelsk forskning. I en undersøgelse, der er offentliggjort i British Medical Journal, målte man i 1980 intelligenskvotienten hos 8.179 børn. Da man for nylig vendte tilbage til de voksne børn, fandt man, at 4,5 pct. af dem var blevet vegetarer, og at det havde en klar sammenhæng med deres IQ: Mændene, som var blevet vegetarer, havde en gennemsnitlig intelligenskvotient på 106 mod 101 hos kødspiserne. Kvindevegetarerne scorede 104 på IQ-skalaen, mens kødspiserne i snit nåede op på 99. Selv når man justerede resultaterne for faktorer som socialklasse og uddannelsesniveau, var forskellen signifikant.

"Det kan hjælpe os med at forklare, hvorfor højere intelligens kan kædes sammen med mindre risiko for hjertekarsygdomme," siger Catharine Gale, ledende forsker bag undersøgelsen, til BBC. Altså groft sagt at kloge mennesker lever sundere og længere end mindre kloge. Resultatet kommer ikke bag på Sune Borkfeldt, næstformand i Dansk Vegetarforening: "Når folk bliver vegetarer er det en konsekvens af, at man har tænkt over nogle filosofisk-etiske eller sundhedsmæssige ting," siger han.
Er I bare klogere end os andre?
"Narj, det vil jeg måske ikke påstå. Men vi mener da, at vegetarisme er et intelligent valg. På den måde giver undersøgelsen udmærket mening," siger Sune Borkfelt, der ikke umiddelbart har bemærket, at der i højere grad bliver diskuteret relativitetsteori og raketvidenskab, når der er nøddesteg og selleribøf på bordet. Men er I blevet klogere af de mange grøntsager - eller er I vegetarer, fordi I var intelligente fra begyndelsen?
"Jeg vil mene, at intelligensen skal være der først, fordi vegetarisme er et bevidst valg, som kræver, at man har tænkt over tingene. Men man ved også, at vegetarer har lavere risiko for forkalkninger og blodpropper osv. Så måske øges blodtilførslen til hjernen ved vores kost," siger han - og tilføjer, at julen ikke behøver at være en flad omgang for kødforsagere. Selv skal han have valnøddesteg og vegetarisk sovs; også selvom julen foregår hos den kødspisende svigerfamilie. Vegetarisme er i øvrigt et lige så gammelt fænomen som civilisationen selv. Kendte vegetarer gennem tiderne er Leonardo da Vinci, Benjamin Franklin, Platon, Helena Christensen og Albert Einstein.

Jeg faldt over denne betragtning på komiteen mod dyreforsøgs hjemmeside, og har taget den med her, da den udtrykker min sorg over julen, og det kristne budskab - der prædiker næstekærlighed. Ingen burde spise kød juleaften - de, der kalder sig kristne, spiser kød fra væsner der er skabt af den de kalder deres gud. Dyr der har levet et kummerligt liv, udelukkende på grund af menneskets grådighed. Vi accepterer ikke slaveri og koncentrationslejre - men vi accepterer alligevel disse overgreb uden nogen særlig bekymring. Jeg finder de mennesker jeg lever i blandt som værende blinde.

Julen og Jesus budskab
Der er uenighed om, hvorvidt Jesus var vegetar eller ej. Men de fleste kristne er enige om, at Jesus budskab handler om kærlighed og medfølelse og det er en kendsgerning, at der intet medfølende og kærligt er ved de industrialiserede landbrug og slagterier, hvor milliarder af dyr lever et kummerligt liv og får en ondskabsfuld og grusom død. Jesus befaler barmhjertighed, medfølelse og kærlighed over for levende væsener. Han ville være blevet forfærdet over den elendighed og lidelse, som mennesket i dag påfører dyrene bare for at få tilfredsstillet et hæmningsløst grådigt og fuldstændigt unødvendigt begær efter kød. Det er næsten blasfemisk, at sammenkæde årets største forbrugs- og morderfest – Julen – med det lille Jesu barns fødsel blandt dyrene i en ydmyg stald.

Jeg vil i øvrigt påpege at jeg ikke selv er troende, (troende på at der findes en "gud" som skaber af denne verden). Men jeg har den største respekt for livet i sig selv og bertagter alle væser som lige værdige, men meget forskellige.

Den nu afdøde Nobelpris-modtager Isaac Bashevis Singer skrev: "Hvor det handler om dyr ... bliver enhver en nazi ... For dyrene er hver dag Treblinka. – Vi forholder os i dag overfor dyrene som nazierne forholdt sig til jøderne. Og i rammerne af dette holocaust mod dyrene er det at fortære kød en af de mest afskyelige forbrydelser, og det er det også, fordi der ikke er den mindste smule retfærdiggørelse deri eller nogen nødvendighed derfor."

Hos Vegetarkontakt eller på min blog kan man finde opskrifter til en vegansk julemiddag.

Y-tallerknen Y'et er en nem huskemodel til at få nok grønsager til det varme måltid. Forestil dig et Y, når du øser op på tallerknen. 2/5 grønsager 2/5 kartofler, ris, pasta eller groft brød 1/5 Nødder, kerner eller bælgfrugter.

Frugt og grøntsager
•  er en vigtig kilde til vitaminer og mineraler.
Du får også mange kostfibre, som blandt andet gavner din fordøjelse og sænker dit kolesteroltal.
• Skal fylde mindst 2/5 af tallerkenen

Kartofler, ris, pasta og groft brød
•  giver dig en god mæthedsfornemmelse i lang tid. Og så er kartofler fulde af C-vitaminer.
• Skal fylde 2/5 af tallerkenen

Nødder, bønner, bælgfrugter og kerner
•  giver dig proteiner og mange forskellige vitaminer og mineraler. Det er dog også her, du skal være opmærksom på fedt.
• Fylder højst 1/5 af tallerkenen

•   ^{►  Vegetarkontakt}

6 om dagen kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Helst 6 stykker om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen.

•   ^{►  Dansk vegetarforening}
•   ^{►  Vegetaropskrifter}