Klipper og klematis

Efter nogle år væk fra Bornholm, har jeg igen valgt at bosætte mig her på denne helt fantastiske skønne plet, hvor naturen er ubegribelig smuk og storslået. Jeg nyder hver eneste dag, bare dét at være her, at kunne indånde den nærmest terapeutiske luft der er så ren og frisk – at det nærmest er uforståeligt at der stadig findes steder på vores jord - som øen her. Klipperne her har deres egne fortællinger, helt tilbage fra da Bornholm opstod for mere end 1700 millioner år siden, om aflejringer og istider. Smukke sprækkedale er fremkommet ved at isen er gledet hen over øen og har trukket de bløde stenarter med sig, efterladende den hårde granit som stejle skrænter. Nu kan man på en hed sommerdag nyde deres kølige og skyggefulde skønhed. I Louisenlund kan man gå imellem bautastene der er rejst af vores forfædre over deres døde, for mere end 3000 år siden. I dag står de majestætisk med talende tavshed og fortæller om fjerne tider og glemte skikke. Man mærker historiens vingesus når man færdes her, og ved kun alt for godt, at alting kun består et øjeblik.

Klematissen bor hjemme hos mig - den er altid et klart tegn på at sommeren nu er over os - med lange dage og lyse nætter. Herlige dage, som dog også bibringer mindelser som teksten i Poul Henningsens vise, "I dit korte liv":

Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat ...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.

Her et kig ind Døndalen som er en smuk, fredfyldt sprækkedal, der om foråret er eksta dejlig at gå i, fordi vinterens smeltevand resulterer i et fantatisk vandfald.

Jeg elsker min klematis.

Klematisen i min lille gård-have.

Bregne fra sprækkedal. Endnu en del af denne ø's natur som jeg holder så uendelig meget af.