Religion

Som sagt tidligere er jeg ikke selv religiøs. Men det undrer mig til stadighed når jeg møder mennersker der siger de er troende, at de sjældent er vegetarer. For jeg mener at tro er lig med at man har respekt for det levnede og ikke må tilføre andre smerte, frygt og kummerlige livbetingelser, som landbrugets dyr bliver udsat for. De der spiser kød der er frembragt i denne lidelse, kan ikke kalde sig troende - det giver ingen mening.

Netop på baggrund af at alle religiøse skrifter af betydning opfordrer mennesket til at leve og eksistere, uden at dræbe ud over det absolut nødvendige. I Det Gamle Testamente står der f.eks.: "Du må ikke slå ihjel!" (Anden Mosebog 20:13). Dette er blevet tolket til kun at omfatte mord på mennesker. Men det oprindelige hebraiske udtryk lo tirtzach kan kun oversættes ved "du må ikke dræbe". I værket "Complete Hebrew/English" af dr. Reuben Alcalay kan man læse at ordet tirtzach, specielt i klassisk hebraisk sprogbrug, betyder "enhver form for drab" (any kind of killing), og ikke nødvendigvis drab på mennesker. Selvom det Gamle Testamente indeholder visse forskrifter for kødspisning, er det klart at idealet er vegetarisme. I Første Mosebog (1:29) proklamerer Gud: "Jeg giver Eder alle urter på hel jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være Eder til føde"; Ligeledes fordømmes kødspisning af profeter i de senere bibelhistorier.

For mange kristne er snublestenen en tro på at Kristus selv spiste kød, herunder de mange henvisninger til kødspisning i Det Nye Testamente. Men et nærmere studium af de originale græske manuskripter viser, at hovedparten af de ord som er oversat med "kød", er de græske ord trophe, brome og andre ord som simpelthen betyder "mad" eller "spisning" i den mest generelle betydning af ordet, f.eks. kan man i Lukas-evangeliet (8:55) læse at Jesus frelste en kvinde fra dødsriget, og befalede at man skulle give hende kød. Det oprindelige græske ord, som man har oversat med kød, er phago, som blot betyder "at spise". Det græske ord for kød er kreas, og det er intetsteds brugt i forbindelse med Kristus.

I Det Nye Testamente finder man ingen steder en direkte angivelse af, at Jesus skulle spise kød. Dette er i overensstemmelse med Esajas berømte profeti om Jesu fremkomst: "Behold, a virgin shall conceive, and bear a son, and shall call his name Immanuel. Butter and honey shall he eat, that he may know to refuse the evil and choose the good." I "Således siger Muhammed" spørger profetens disciple ham: "Er der virkelig belønning for at være god mod de firbenede og give dem vand at drikke?" Hvortil Muhammed svarer: "Der er belønning for at være god mod ALLE dyr." Herren Buddha er i særdeleshed kendt for sine prædikener mod dyredrab. Han etablerede ahimsa (ikke-vold) og vegetarisme som de grundlæggende skridt langs vejen mod udviklingen af det bevidste selv og fremsagde følgende to grundsætninger: "Slagt ikke oksen som pløjer din mark" og "Forfald ikke til den grådighed som indebærer slagtning af dyr." De vediske skrifter fra Indien, som ligger forud for Buddha, understreger ligeledes ikke-vold som det etiske grundlag for vegetarisme.

"Kød kan kun opnås ved at begå vold mod levende væsener", som der står i Manu-samhita, menneskehedens lovbog, "Undgå derfor kød." Et andet sted står der: "Når man har taget den modbydelige oprindelse til kød, og grusomheden i at opfede og slagte levende væsener, med i betragtning, bør man helt undlade at spise kød." I Mahabharata - et episk digt som består af 100.000 vers og siges at være verdens længste digt - er der mange formaninger mod at dyredrab. Et par eksempler: "Den som forøger sin krop ved at spise andre dyrs kroppe, vil få et miserabelt liv, i hvilken art han end bliver født.",

"Kan nogen være mere grusom og selvisk end den, som mæsker sig med kødet fra uskyldige dyr?"

og "Den, som ønsker at bevare sin hukommelse, skønhed og helbred bør afholde sig fra animalsk føde." Alle levende væsener har en sjæl. I Bhagavad Gita beskriver Krishna sjælen som kilden til bevidsthed - det aktive princip som gør det muligt at bevæge ethvert levende væsens krop. Ifølge de vediske skrifter stiger enhver sjæl, som befinder sig i en lavere livsform end den menneskelige, automatisk og gradvist op, for til sidst at ende i den menneskelige. Kun i den menneskelige livsform kan sjælen vende bevidstheden mod Gud, og i dødsøjeblikket vende tilbage til den åndelige verden. I begge verdener, den materielle såvel som den åndelige, må mennesket rette sig efter bestemte lovmæssigheder.

I forklaringen til Srimad-Bhagavatam skriver Srila Prabhupada bl.a.: "Alle levende væsener gennemlever en forudbestemt periode i en materiel krop. De må gennemføre forløbet, tildelt dem i denne krop, før de kan stige til en højere livsform. Drab på ethvert levende væsen, medfører derfor en hindring i gennemførelsen af dette forløb. Man bør derfor ikke dræbe noget levende væsen, blot for sansetilfredsstillelsens skyld, da dette vil inddrage en i syndefulde aktiviteter." Kort sagt vil drab på dyr forstyrre dets gradvise udvikling op gennem arterne, og drabsmanden vil uundgåeligt komme til at lide under reaktionen på denne syndefulde handling. I Bhagavad-Gita (5:18) forklarer Krishna at åndelig perfektion begynder, når et menneske indser ligeberettigelsen imellem alle levende væsener: "I kraft af sand viden ser den ydmyge vismand med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant, en hund og en hundeæder (kasteløs)."

KARMA. Sanskrit ordet karma betyder "handling", eller mere korrekt, at enhver handling medfører en reaktion, som derved binder os til den materielle verden. Selvom karma-idéen almindeligvis forbindes med østlig filosofi, er mange mennesker i den vestlige verden kommet til den konklusion, at karma er en naturlov, på linie med tyngdeloven. Og ingen kan flygte fra den. For enhver aktion er der en reaktion. Hvad vi forårsager af smerte og lidelser mod andre, vil vi selv få tilbage - både individuelt og kollektivt. Vi høster hvad vi sår, såvel i dette som i næste liv, for naturen har sin egen retfærdighed. Ingen undgår karma-loven, undtagen de som ved hvordan den virker. At karma kan forårsage krig, kan det forklares ved at bruge en illustration fra vedaerne: sommetider udbryder der brand i en bambusskov, når træerne gnider mod hinanden. Den virkelige årsag til ilden er imidlertid ikke træerne, men vinden, som bevæger dem. Træerne er kun instrumenter. På samme måde kan man forstå at USA og Sovjet ikke er var den virkelige årsag til de gnidninger som bestod imellem dem - gnidninger som meget vel kunne have udløst en atomkrig. Den virkelige årsag er den umærkelige karma-vind, som skabes af verdens antageligvis uskyldige indbyggere. Ifølge karma-loven har pølsevognen og supermarkedet i nabolaget mere med atomkrig at gøre, end Det Hvide Hus og Kreml tilsammen. Vi viger tilbage i rædsel ved tanken om en atomkrig, men tillader uden blusel tilsvarende massakrer hver dag i vore automatiserede slagterier. Mange mennesker som spiser kød, siger de ikke kunne drømme om at dræbe, men køber man f.eks. et indpakket stykke kød i det lokale supermarked, betaler man derved andre for at udføre det beskidte arbejde, og begge parter udsætter sig for karma-lovens reaktioner. Kan det betegnes som andet end dobbeltmoral, når man marcherer for fred, for derefter på hjemvejen at smutte indenom McDonald's efter en hamburger? Det er dette dobbeltspil som George Bernard Shaw her fordømmer:

"We pray on sundays that we may have light, to guide our footsteps on the paths we tread. We are sick of war, we don't want to fight, and yet we gorge ourselves upon the dead."

Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Bhagavad Gita at, "de, som dræber dyr og påfører dem unødvendige smerter - som det sker i slagterierne - vil blive dræbt på en lignende måde i deres næste og i mange liv fremover. I de jødiske & kristne skrifter er det gjort helt klart at "du må ikke slå ihjel!". Med alle former for undskyldninger hengiver ledende personer indenfor flere religiøse kredse sig ikke desto mindre til dyredrab, og prøver samtidig at fremstå som fromme mennesker. Dette spil for galleriet er årsagen til store ulykker, som f.eks. krige, hvor massevis af mennesker omkommer på slagmarken. Som det sidste har man opfundet atombomben, som bare venter på at blive brugt i stor skala." Dette er effekten af karma.De, som forstår karma-loven, ved at fred ikke kommer ved at marchere i gaderne eller fremsige bønner, men snarere ved at uddanne folk til at forstå konsekvenserne af at myrde uskyldige dyr (og børn). Dette vil være et stort skridt hen imod forebyggelsen af yderligere karma-reaktioner, som i forvejen plager verden i uhyggelig grad.

For at løse verdens problemer, kræves der mennesker med ren bevidsthed, til at indse at det virkelige problem er af åndelig art. Syndefulde mennesker vil altid eksistere, men de bør ikke sidde i ledende positioner.

En af de mest almindeligste indvendinger imod vegetarisme er, at man som vegetar - på samme måde som alle andre - er nødt til at slå planter ihjel, og at dette ligeledes er vold. Som svar kan man fremføre, at vegetarisk mad - som f.eks. moden frugt, nødder, korn og mange grøntsager - ikke indebærer nogen form for drab - frugten eller planten er jo død inden den høstes. Men selv i de tilfælde, hvor en plante slås ihjel, kan vi tillade os at antage at der er en langt lavere grad af smerte involveret, fordi planter har en meget lavere udviklet bevidsthed end dyr. Som skærende kontrast til dette, kan man endvidere fremholde de lidelser, som fødedyr udsættes for gennem hele livet igennem nådesløse eksperimenter m.v. Det er sandt nok, at man som vegetar af og til kan være nødt til at slå planter ihjel, men alle må nødvendigvis have noget at spise. Og som vedaerne siger: "jivo jivasaya jivanam", den ene art er bytte for den anden i kampen for livet. Derfor er problemet ikke, hvordan man fuldstændig undgår drab, men hvordan man forårsager mindst mulig lidelse mod andre levende væsener, samtidig med at man imødekommer sine egne kropslige behov. At tage et liv er afgjort syndigt, men Krishna løser os fra karma-reaktionerne af vore syndefulde handlinger, ved at acceptere hvad vi bringer ham. At spise mad, som først er tilbudt ham, kan sammenlignes med en soldats drab under krig. Når en befalingsmand beordrer soldaterne til at angribe, vil den lydige soldat få en medalje, hvorimod soldaten som dræber en af sine egne, vil blive straffet. På samme måde er vore handlinger karma-fri, så længe vi udelukkende spiser prasada. Dette bekræftes i Bhagavad Gita (3.13): "Herrens hengivne er befriet fra alle slags synder, fordi de spiser mad, som først er blevet tilbudt som ofring. Andre, som tilbereder mad for deres personlige sansenydelses skyld, spiser i sandhed kun synd." Dette fører os frem til det centrale emne; vegetarisme er nemlig, selvom den er vigtig, ikke et mål i sig selv.

DEN DYBERE MENING.
Bortset fra argumenterne om sundhed, økonomi, etik, religion og karma, har vegetarismen en højere åndelig dimension, som kan hjælpe os til at udvikle vores naturlige kærlighed til Gud. Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Srimad Bhagavatam: "Meningen med livet er at forstå sig selv og sin position i forhold til Gud. Derfor bør man ikke spise andet end det, som først er ofret til Herren. Han accepterer al slags mad lavet af grøntsager, frugt, mælkeprodukter og korn fra sine hengivne, og når Herren har accepteret dette, kan den hengivne deltage i prasada, hvorved al karmatisk lidelse gradvist forsvinder. Krishna har selv bekræftet guddommeligheden af prasada, da Han fremstod i enne verden som Sri Chaitanya Mahaprabhu for 500 år siden: "Alle har smagt disse materielle frembringelser før, men nu har de selv samme ingredienser fået en ekstraordinær smag og vellugt. Smag dem og oplev forskellen. Bortset fra smagen, fornøjer alene duften sindet og får en til at glemme alle andre søde sager. Det er derfor vigtigt at forstå, at disse ordinære ingredienser er blevet berørt af den transcendentale nektar fra Herren Krishna's læber og besjælet med alle Krishna's kvaliteter." Ved at ofre til Gud på denne måde - kendt som "prasada" - opnår man ikke alene "Guds nåde", men også Guds-realisation.

Dette er ikke blot mad til de hungrende masser, men åndelig føde for alle. Når Krishna accepterer en ofring, gennemtrænger Han ofringen med Sin egen guddommelige natur. Prasada er derfor ikke forskellig fra Krishna Selv. På grund af Sin ubegrænsede medfølelse for de indespærrede sjæle i den materielle verden, fremstår Krishna igennem prasada. Derfor kan vi komme til at kende Ham, ved simpelthen at spise prasada. At spise prasada er at føde kroppen åndeligt. Ikke alene bliver kroppens tidligere syndefulde reaktioner overvundet, men man bliver tillige immun overfor yderligere materiel besmittelse. På samme måde som en antiseptisk vaccine kan beskytte mod epedemi, beskytter prasada mod illusionen om, og indflydelsen af, den materielle livsopfattelse. Derfor kan en person, der kun spiser mad som i forvejen er ofret til Krishna, modarbejde alle reaktionerne fra de materielle aktiviteter, og i stedet udvikle det bevidste selv. Når Krishna på denne måde befrier os fra karma-reaktionerne af vore materielle aktiviteter, kan vi lettere gennemskue illusionen og tjene Ham med hengivenhed. Den, som handler karmafrit, kan samstemme sin bevidsthed med Guds og blive konstant bevidst om Hans personlige tilstedeværelse.

Dette er det virkelige formål med prasada. Den som spiser prasada, udfører i virkeligheden hengiven tjeneste til Herren, og er derfor sikker på at modtage Hans velsignelse. Srila Prabhupada sagde tit, at ved at spise prasada bare en enkelt gang, kan man komme ud af fødsels- og døds- kredsløbet. Og ved udelukkende at spise prasada, kan selv den mest syndfulde person blive helgen. I den vediske litteratur er mange mennesker omtalt, hvis liv blev fuldstændig forandret ved at spise prasada, og enhver Hare Krishna hengiven vil stå inde for den spirituelle kraft af prasada'en, og den effekt det har haft på hans liv. At spise mad som er tilbudt Krishna, er den ultimative fuldkommengørelse i en vegetarisk diæt. Når alt kommer til alt, er duer og aber også vegetarer, så at blive dette, er ikke i sig selv nogen imponerende bedrift. Vedaerne anfører, at det højeste formål med livet er, at genoplive sjælens kærlige forhold til Gud. Kun hvis man går videre fra vegetarianisme til prasada, kan spisningen blive et virkningsfuldt middel til at nå dette mål.