Hvis slagterier havde glasvægge ville alle være vegetarer

I Danmark ser vi os selv som store dyrevenner og humanister. vi elsker f.eks. vores hunde og katte - men mange glemmer de tusinder og atter tusinder af dyr som lever under kummerlige forhold i det danske landbrug indtil den dag de aflives og parteres på slagterier.

Leonardo da Vinci (1452-1519), geni, vegetar: "Mennesket er i sandhed dyrenes konge, thi vores brutalitet overgår så langt deres. Vi lever af andres død - vi er omvandrende kirkegårde!" Og han fortsatte: "Den dag vil komme, hvor mennesket vil betragte dyredrab med samme alvor som drab på mennesker."

ETIK
Mange mennesker anser de etiske overvejelser som den vigtigste bevæggrund til at blive vegetar. Begyndelsen for et vegetarisk liv er, at man indser at dyr har følelser - og at disse følelser er magen til vore egne. Denne forståelse tilskynder en til at udvide ens personlige omsorg, til også at omfatte andres lidelser. I afhandlingen "The ethics of vegetarianism" i North American Vegetarian Society's tidsskrift bliver der gjort op med begrebet "human dyreslagtning" : "Mange mennesker lulles ind i en kunstig velvilje, ved tanken om at dyrene bliver slagtet "humant". Derved fjerner man alle indvendinger imod kødspisning.

Ulykkeligvis kan intet være fjernere fra det virkelige liv... eller død. Det indespærrede dyrs liv er så unaturligt som det vel kan være, med kunstig opfodring, modbydelig kastration og/eller hormonbehandling, opfodring med en unormalt fedende kost og sluttelig lange køreture under elendige forhold til slagtehuset. Torturinstrumenter som de elektriske stave plus halevridningen og den skrækkelige rædsel og terror - alt dette er en integreret del af "moderne" dyreopdræt, -transport og -slagtning. At acceptere alt dette, ved kun at gøre indvendinger imod de sidste få sekunders afstumpede brutalitet inden henretningen, er en total forvanskning af humanitetsbegrebet."

Sandheden om dyreslagtning er langt fra behagelig - faktisk er moderne slagterier at sammenligne med visionen om helvede. Skrigende dyr bliver lammet med hammerslag, elektrisk chok eller konkussions-pistol. De hænges op med hovedet nedad og transporteres gennem dødsfabrikken af et automatisk transportsystem. Mens dyret stadig er i live, bliver struben skåret op og flæsket skæres fra, hvorefter dyret bløder til døde. Hvorfor er denne skamfering af produktionsdyrene ikke underlagt de samme bestemmelser som beskytter kæle- og forsøgsdyr imod de værste udskejelser, kan man med rette spørge. Mange mennesker ville utvivlsomt blive vegetarer, hvis de bare én gang havde været på et slagteri - eller selv skulle slå de dyr ihjel, som de spiste. Et sådant besøg burde være obligatorisk for alle kødspisere.

I værket "On eating flesh" skriver den græske forfatter Plutarkos: "Kan man virkelig spørge hvilke grunde Pythagoras havde til ikke at spise kød? For min del ville jeg snarere spørge, hvilken ulykkelig sindstilstand der i sin tid har fået mennesket til at sætte tænderne i døde dyr, stille tallerkener frem med livløse, stive kroppe, og vove at benævne dét føde, som kort forinden bevægede sig, gav lyd - var levende. Det er ganske klart ikke i rent selvforsvar at vi spiser disse dyr; tværtimod er det harmløse tamme skabninger, uden klør eller dødbringende tænder, som vi blot for en luns køds skyld forhindrer i det liv, som de er berettiget til igennem deres fødsel." Plutarkos udfordrede herefter alle kød-spisere, ved at skrive:

"Hvis man vil påstå at vi er skabt til at spise kød, må man bevise det ved selv at dræbe de dyr, man er så ivrig efter at spise. Og vel at mærke med sine egne naturgivne våben, uden hjælp fra køllen eller øksen."

Digteren Shelly var aktiv vegetar. I sit essay "A vindication of natural diet" skrev han: "Lad fortalerne for dyredrab bevise deres konsekvens ved - som Plutarch skriver - at flå det levende lam med tænderne, stikke hovedet ind i dets krop og da slukke sin tørst i dets fossende blod... da, og kun da, kan vi anerkende deres konsekvens."

Når vi mister respekten for de levende dyr, mister vi samtidig respekten for det levende menneske. For 2600 år siden udtalte Pythagoras således: "De som dræber dyr for at spise dem, har en tilsvarende tendens overfor deres egne." Når vi er så bange for fjendtlige bomber og missiler, hvordan kan vi da lukke vore øjne for den smerte og frygt vi pådrager andre gennem slagtning af uskyldige væsener, udelukkende med det formål at fornøje ganen? Mere end 1,6 milliarder husdyr og 22,5 milliarder fjerkræ myrdes på denne måde hvert år. Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO's Production Yearbook 1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder. FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som det sikkert vil interessere læserne/lytterne, er FAO's statistiske angivelser vedr. slagtede dyr i 1984, som følger:

229.249.000 kvæg og kalve,
7.269.000 bøfler
409.500.000 får og lam,
177.296.000 geder,
765.424.000 svin,
4.032.000 heste,
21.902.400.000 høns
234.000.000 ænder og
372.300.000 kalkuner.

I stedet for at angive antallet af heste og fjerkræ (høns, ænder og kalkuner), som slagtes hvert år, opgiver FAO den producerede slagtemængde i metriske tons - MT. Den metriske tonnage var i 1984 på verdensplan følgende:

504.000 MT hestekød og
29.958.000 MT fjerkræ.

Forfatteren har korresponderet med chefen for FAO's statistiske afdeling, og fundet frem til, at en metrisk ton (MT) kød gennemsnitligt svarer til hhv. 7 heste, 800 høns, 600 ænder eller 170 kalkuner. Disse tal er blevet bekræftet af slagtere i Paris. Antallet af fisk, som dræbes hvert år, skal tælles i trillioner. For slet ikke at tale om de mange millioner dyr som hvert år slås ihjel i, hvad der passende kan betegnes som de medicinske laboratoriers torturkamre. Eller slagtes p. g. a. deres hud, skind, pels - eller slet og ret jages for "sportens" skyld. Kan vi benægte at denne brutalitet smitter af på os selv?

Mahatma Gandhi var overbevist om at de etiske principper var vigtigere bevæggrunde til et livslangt liv som vegetar end de sundhedsmæssige. "Jeg føler" udtalte han "at åndelig udvikling kræver, at man frasiger sig muligheden for at slå medskabninger ihjel, blot for at tilfredsstille sine smagsløg." Ved en anden lejlighed udtalte han: "En nations storhed og moralske status kan bedømmes ud fra måden, hvorpå dens dyr behandles."

Gary Yourofsky, født den 19. August 1970, Detroit, Michigan, USA er dyrerettighedsaktivist og stifteren af: Animals Deserve Absolute Protection Today and Tomorrow  ►  (ADAPTT). Yourofsky begyndte sin fortalervirke for dyrs rettigheder i starten af 1990'erne. Da hans stedfar arbejdede som frivillig klovn i et cirkus, dengang blev han tilbudt en rundvisning. Under turen, så Yourofsky en elefant lænket til en pæl, med ar bag sine ører. Yourofsky var chokeret, "Jeg kiggede ind i elefantens øjne, og alt jeg så var sorg og fortvivlelse."Han forlod cirkuset, når dansende bjørne iført ballet kostume blev bragt ud foran publikum. Herefter begyndte han at forske i behandlingen af dyr i flere brancher, og blev først vegetar, siden veganer.

Yourofsky mener forsætlig drab kun må finde sted som en nødvendighed for selvforsvar. Adspurgt om, hvad han mener om bakterier der bliver dræbt, når han laver mad, svarede Yourofsky, at "du har ret til at forsvare dig selv og dræbe noget, der kan skade dig. " Han tilføjede: "Lad mig forklare det på en anden måde: Hvis du og jeg går i en skov og en bjørn angreb dig, tror du virkelig jeg vil sige: "Bare ærgerligt for jeg veganer?" Nej, naturligvis ikke, jeg vil selvfølgelig forsøge at få ram på bjørnen, og få dig fri! Det er selvforsvar når du bliver angrebet."

Pythagoras, matematikeren fra det gamle Grækenland, sagde engang til sine tilhørere: "Mine kære landsmænd, tilsmuds dog ikke jeres kroppe med syndig føde. Vi har korn i mængder, æbler så træets grene bøjer sig derved, og svulmende druer på vinstokkene. Vi har planter fyldt med aroma og duft, grøntsager som kan tilberedes over ilden og gader der flyder med mælk og honning. Jorden frembringer et overvældende udbud af rene madvarer, og muliggør et festmåltid som ikke fører blod eller slagtning med sig. Kun dyr tilfredsstiller deres sult med kød, og dette gælder ikke engang dem alle, f.eks. lever heste, køer og får af græs."

Leo Tolstoy skrev, at ved at dræbe dyr i ernæringsmæssigt øjemed "undertrykker mennesket unødvendigt sin store åndelige formåen - den som bl.a. består af sympati og medlidenhed overfor andre levende væsener - og ved at øve vold mod disse følelser, fremavles kynismen." Han skrev videre: "Når vore kroppe er som levende kirkegårde for myrdede dyr, hvordan kan vi da forvente ideelle tilstande her på jorden?"

Forsøgsdyr
I Danmark bruges der 350.000 forsøgsdyr om året, hvoraf en meget stor del bruges til hjerneforskning. Selvom computere kan bruges i nogen grad, kan de ikke erstatte de levende væsner. Der anvendes årligt 350.000 forsøgsdyr i Danmark. Hovedparten bruges til forskning i menneskets sygdomme. Igennem de seneste mange år er der konstant blevet anvendt omkring 350.000 forsøgsdyr om året i Danmark. Omkring 2/3 af dem - svarende til ca. 220.000 forsøgsdyr - bliver brugt til forskning i sygdomme hos mennesker, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme, afprøvning af nye lægemidlers sikkerhed og lignende. Foruden de registrerede 350.000 forsøgsdyr bliver der brugt et tilsvarende antal til avl, organudtagning og lignende formål, men disse regnes traditionelt ikke for forsøgsdyr, selvom de også bliver brugt til forskningsformål. Man ved ikke, hvor mange forsøgsdyr der på verdensplan bliver brugt hvert år, men uofficielle bud er på 100-200 millioner forsøgsdyr.

Dyr bruges mest til hjerneforskning
Hovedparten af forsøgsdyrene bliver brugt til forskning i hjernesygdomme, idet nerve- og sindslidelser alene udgørover halvdelen af alle forsøgsdyrene (53 procent) brugt i den medicinske forskning. Forskning i kræft tegner sig for den næststørste gruppe med 8-9 procent af forsøgsdyrene, mens forskning i hjertekarsygdomme tegner sig for 2-3 procent af forbruget. Den officielle statistik åbner ikke mulighed for at se, hvad der gemmer sig bagved betegnelsen "andre sygdomme", men denne gruppe dækker helt sikkert over en meget bred vifte af sygdomme lige fra leversvigt til kunstige knæskaller.

Fordelingen af forsøgsdyr bærer tydeligvis præg af, at en stor dansk virksomhed udvikler og producerer hjernemedicin, og at der i det hele taget bliver udført meget hjerneforskning i Danmark. Fordelingen af forsøgsdyr i Danmark afspejler derimod ikke, at hjertekarsygdomme og kræft er de to hyppigste dødsårsager. Til sammenligning viser statistikken for hele EU, at hjertekarsygdomme tegnede sig for 7-8 procent, kræftsygdomme tegnede sig for 12-13 procent og nerve/sindslidelser tegnede sig for 23-24 procent af samtlige forsøgsdyr, der bliver anvendt i sygdomsforskningen i EU. Så også på europæisk niveau er forbruget af forsøgsdyr til forskning i hjernesygdomme ret højt. Kun hvirveldyr med i statistikken Forsøgsdyr er defineret som hvirveldyr - altså de dyr, der har en rygsøjle. Det betyder, at eksempelvis bananfluer, blæksprutter og indvoldsorme ikke regnes med i statistikken over forsøgsdyr. Derfor er det kun fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, der regnes med i statistikken over forsøgsdyr. Blandt disse udgør pattedyrene langt hovedparten af forsøgsdyrene, og særligt gnaverne er meget anvendte.

Således udgør mus og rotter alene omkring 90 procent af alle forsøgsdyr i Danmark. Mus og rotter er forholdsvis billige og lette at holde og avle, og der eksisterer en fantastisk stor mængde viden om deres biologi. Faktisk ved vi i dag mere om musens biologi, end vi ved om menneskets biologi. Hertil kommer, at der i stigende omfang bruges transgene mus i forskningen, omend de stadig tegner sig for under 5 procent af alle forsøgsdyr. Knock-out mus Transgene mus har fået ændret deres arvemasse. Ofte udskifter man et rask gen med et sygdomsgen fra et menneske, således at musen udvikler en sygdom svarende til menneskets sygdom. Dette kaldes knock-in-mus, da man indsætter et gen, som man ønsker at studere.
På den måde har man eksempelvis udviklet dyremodeller for åreforkalkning og Alzheimers sygdom. To sygdomme, som normale mus ellers aldrig af sig selv vil udvikle. Man kan også slukke for et gen (knock-out) ved at erstatte musens eget gen med et uvirksomt gen. På den måde har man udviklet dyremodeller for blandt andet blødersygdomme, hvor patienterne mangler et blodstørkningsprotein i blodet. Knock-out-mus bliver også brugt til mere basal forskning i, hvordan de enkelte gener virker.

Katten og hunden er på tilbagegang som forsøgsdyr til forskning i menneskets sygdomme. Der er sket en stigning i brugen af grise som forsøgsdyr i Danmark. Det samme er kaninen, og aber holdes slet ikke længere som forsøgsdyr i Danmark. Derimod er grisen på vej op. Der er i disse år meget fokus på grisehjertets og andre griseorganers ligheder med menneskes organer. Samtidigt har kloningsteknikken muliggjort, at der kan skabes transgene forsøgsgrise. Blandt andet på Ĺrhus Universitet udvikles der i disse år nye typer af forsøgsdyr, der er født med nogle af de gen-defekter, som kendes fra syge mennesker. Det drejer sig blandt andet om grise, som med tiden muligvis udvikler Alzheimers sygdom og grise, der på en fed kost udvikler åreforkalkning ligesom mennesker.

Der udvikles dog til stadighed nye metoder til erstatning for dyreforsøg. Blandt andet sker dette inden for undervisningen, hvor der ved hjælp af computere kan simuleres operationer, uden at det foregår på dyr. Også inden for afprøvningen af nye lægemidler bliver der brugt computere, som skal forudsige, om et lægemiddel er forsvarligt at bruge i mennesker, eller om det har for mange skadelige effekter.
I sidste ende er der dog fortsat brug for at bruge forsøgsdyr til forskning og sikkerhedstestning, idet springet fra cellekultur og computer til levende mennesker er alt for stor og risikabel uden, det bliver afprøvet på et mellemled først - altså på forsøgsdyr.

Dette er et spørgsmål om hvordan man vælger at se på verden, for havde dyreforsøg været totalt forbudt, havde man nok fundet metoder til at teste alligevel. For det er simpelthen et spørgsmål om etik og moral, som menneskeracen har påtaget sig ansvaret for at forvalte - og det må vel med rette siges, at det gør vi slet ikke godt nok.

Forsøgsdyr fordelt på dyreart anvendt i Danmark i perioden 1980-2007.

  ►  Forsøgsdyrenes værn

Gid alle grise havde det som disse skønne grise.

En rædselsscene: De fleste søer som leverer de grise der spises, lever som burgrise der står fikseret hele deres liv. Hvordan er dette muligt i et land som Danmark?? Kan vi virkelig være dette bekendt?

En gravid kvinde der med sig selv som eksempel, illustrerer det liv vi byder vores grise.

Billedet taler for sig selv..

Tænk hvis det var sådan. Og det er det - for andre arter!

Skræmmende tal - men sande!

Antallet af dyr som er dræbt ved slagtning siden du åbnede denne side:

Her et billede på verdens uforståelige sammenhænge.

Gary Yourofskys fantatiske tale for de stemmeløse om den kapitalistiske udnyttelse af dyr og flertallets ligegyldighed overfor samme.

A man can be healthy without killing animals for food: therefore, if he eats meat, he participatess in taking animal life merely for the sake of his appetite. - Leo Tolstoy

Mus og rotter - de bruges i store mængder uden at ret mange synes at det er forkert.

Grise erstatter andre større pattedyr. Grise er meget intelligente og følsomme dyr, desværre for grisen ligner den mennesket meget rent fysiologisk så defor kan den kan indgå i alle mulige forsøg, der skal gøre menneskets liv bedre, give længere liv og fjerne deres smerter. Takken grisen får for det, er en ud over alle grænser, ussel behandling. Jo rigere vi er blevet i vore del af verden jo dårligere behandler vi dyrene - det kan vi ikke være bekendt.