Peter Singer

(1946-), australsk filosof. Som søn af østrigske jøder, der flygtede fra nazisterne i 1938, voksede Singer op i Australien. Han er uddannet ved Melbourne University og University of Oxford og har undervist ved en række forskellige universiteter i England, USA og Australien. Han grundlagde sammen med Helga Kuhse Centre for Human Bioethics ved Monash University i 1983 og er nu ansat ved Princeton University. Singer er primært kendt for sit særdeles indflydelsesrige filosofiske forsvar for dyrs rettigheder, jvf. bogen Animal Liberation fra 1975. Personligt har han da også taget konsekvensen af de synspunkter han forsvarer i bogen, idet han lever som vegetar. Foruden dyreetik har Singer arbejdet med mange andre emner i anvendt etik, heriblandt abort, dødshjælp, kunstig befrugtning, miljøetik, ulandshjælp og flygtninge, hvilket bl.a. kommer til udtryk i bogen Practical Ethics fra 1979. Foruden at skrive (mange) filosofiske bøger og artikler har Singer desuden altid været politisk aktiv, bl.a. i græsrodsbevægelser (f.eks. dyreværnsorganisationer) og han har to gange stillet op til parlamentsvalg i Australien for De Grønne. Singers moralfilosofiske udgangspunkt er et princip, ifølge hvilket der moralsk set bør tages lige meget hensyn til alles interesser. Dette «alle» omfatter alle der har interesser og derfor også (mange) dyr, da (mange) dyr kan have ønsker og føle smerte og glæde. Singer mener, at når man f.eks. i landbruget opbevarer høns på et areal, der svarer til et A4-ark, eller i laboratorier sprøjter koncentreret shampoo i øjnene på fastspændte kaniner i faste intervaller for at teste for irritation, så lægger man ingen eller kun meget ringe vægt på dyrenes interesser. Den måde man behandler dyr på strider således mod hans lighedsprincip. Som Singer dog er opmærksom på, vil mange mene, at vi ikke behøver at tage lige så meget hensyn til dyrs interesser som til menneskers. Som regel begrundes en sådan forskelsbehandling ud fra en ide om, at mennesker er mere intelligente eller på anden måde har større åndelige evner end dyr. Ifølge Singer kan nedprioriteringen af dyrs interesser imidlertid ikke forsvares på denne måde. Der findes nemlig mennesker, bl.a. stærkt mentalt handicappede, der ikke er mere intelligente end f.eks. grise, og vi mener jo ikke, at det er acceptabelt at lave lidelsesfulde forsøg på dem. Derfor kan vi ikke uden at modsige os selv mene, at det er intelligensen, der er afgørende for, om dyr må bruges til lidelsesfulde forsøg. Singer mener altså, at dyr bør inkluderes i det moralske fællesskab, ligesom man i løbet af historien har valgt at inkludere andre grupper, der på urimelig vis har været holdt ude, f.eks. sorte og kvinder. At undlade at tage et (lige) hensyn til dyrene kalder Singer for «speciesisme» og han opfatter det som forkasteligt på linie med racisme og sexisme. Samtidig mener han, at grænsen går ved dyrene, således at planter og den øvrige natur ikke bør inkluderes i det moralske fællesskab. Planter kan nemlig ikke føle glæde eller smerte, ligesom de ikke kan have ønsker, og derfor har de ingen interesser. Da de ikke har interesser, er der heller ikke noget at tage hensyn til, jvf. hans princip om lige hensyn til alles interesser. Det betyder dog ikke, at vi kan gøre med naturen som vi vil, da naturen både er menneskers og dyrs livsgrundlag. Men når vi skal tage hensyn til naturen er det for menneskenes og dyrenes skyld, ikke for naturens egen skyld. Ud fra princippet om lige hensyn til alles interesser forsvarer Singer desuden en lang række andre moralske synspunkter, bl.a. at abort er en moralsk acceptabel mulighed, da fostret ikke har nogen bevidsthed om sig selv og dermed ikke har en egentlig interesse i at overleve, at det bør være muligt for læger at yde aktiv dødshjælp, da et menneske, der lider alvorligt kan have en interesse i at dø, samt at vi bør overføre langt flere ressourcer til ulandene end vi gør idag, da mennesker i ulandene pga. deres fattigdom har en stærkere interesse i ressourcerne end vi selv har. Mere generelt mener Singer, at hans princip om lige hensyn til alles interesser fører til utilitarisme, dvs. det synspunkt, at det altid er rigtigt at udføre den handling, der fører til mest mulig lykke (og mindst mulig ulykke) i verden.

Karen Blixen's tanker om brugen af forsøgsdyr
Karen Blixen var én af de første herhjemme, som for alvor gik i brechen for forsøgsdyrene. I begyndelsen af 1950'erne gik bølgerne højt i hendes diskussioner med forskere, hvis argumenter og holdninger til forveksling ligner det, vi hører i dag. Karen Blixen advarede dengang mod, at vi ved vor dårlige behandling af dyrene skader os selv. Hun sagde bl.a.: "Man taler ikke imod forsøg på dyr alene ud fra hensynet til dyrene. Det drejer sig i lige så høj grad om hensynet til mennesket og dets værdighed. I sine egne øjne bliver den idealistiske videnskabsmand, der eksperimenterer med dyr, måske ikke forringet, men i mine øjne bliver han det". Det var hendes overbevisning, at hvis vi behandler dyrene respektløst nedgør vi os selv. Vi mister værdighed. Kan man som menneske have sin værdighed i behold, vel vidende, at en produktion af medicinproducerende klonede får og klonede kræftmus er i fuld gang? Kan vi være os selv bekendt? "Thi", som Karen Blixen sagde, "vel er det en vigtig sag at bevare menneskeliv, men det er endnu vigtigere at gøre menneskeliv værd at bevare".

Peter Singer

Bøger af Peter Singer

Hvilket dyr holder du som kæledyr og hvilket spiser du?
– Hvorfor?

Karen Blixen