Øens geologi - Bornholm bliver til

Hvis vi ser på den yderste del af jordkloden består den af en kappe af basalter og vulkanske bjergarter - oven på denne kappe "flyder" kontinentalpladerne i en evig bevægelse. Kontinentalpladerne består af granitter, porfyrer, sedimenter og andre "lette" bjergarter. De minder om isbjerge på havet.
Går vi 1700 mill. år til bage i tiden, støder to kontinentplader sammen, og et bjerg bliver presset op. De gamle bjergarter bliver omdannet til gnejs, og varmen, der opstår ved bjergkædefoldningen, får stenmasserne i roden af bjerget til at smelte. Der opstår det vi kalder et magmakammer - en stor samling af smeltet stenmasse. Når bjergkædefoldningen stopper eller går delvist i stå, størkner denne magma og granitter opstår. Når stenmassen størkner nede i "dybet" kalder vi det en dybbjergart.

Det store bjerg med størknet granit i bunden bliver udsat for en almindelig nedbrydning. En af de største faktorer til nedbrydningen er frostspræng-ninger i klippespalter, vand trænger ind i sprækker og revner,og når frosten så sætter ind, og vandet fryser til is, udvider det sig med stor kraft og bryder bjerget ned.