Ingen krav om køer på græs

Med sloganet "Stald på livstid?" håber Dyrenes Alarm at vække befolkningens bevidsthed omkring køers ringe mulighed for at komme på græs og dermed skabe andre vilkår for køer.

Kilde: Dyrenes beskyttelse 23-09-2009

Dyrenes Beskyttelse beder befolkningen om hjælp til at fange politikernes opmærksomhed. Ved at sætte Dyrenes Alarm i gang håber foreningen at få politikerne til at vedtage en lov om, at køer og kvier skal på græs min. 150 dage om året Dyrenes Beskyttelse bruger Dyrenes Alarm, når en gruppe af dyr har brug for befolkningens aktive hjælp for at opnå politiske resultater. - Til efteråret fremsættes forslag til lov om hold af malkekvæg i Folketinget, og at malkekvæget endelig får sin egen lov er positivt. Men det er utrolig vigtigt, at det er det rigtige, som kommer til at stå i den.

Et lovkrav om sommergræs til både køer og kvier er helt centralt for malkekvægs velfærd, og derfor presser vi på for, at den kommende lov om hold af malkekvæg kommer til at indeholde krav om, at både køer og kvier skal på græs om sommeren.

Det er en chance, som ikke må forpasses, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. På www.dyrenesalarm.dk kan alle, som er enige i vores budskab, sende en e-mail til dyrevelfærdsordførerne på Christiansborg samt til Justitsministeren, som fremsætter forslaget. Ud over de mange oplagte fordele, der er for køers velfærd, når de kommer ud på græs, så har malkekøer en øget risiko på 28 % for at dø for tidligt, hvis de aldrig kommer ud. Det er videnskabeligt bevist. Det er derfor meget vigtigt, at politikerne gør det rigtige og sikrer, at malkekvæg ikke holdes på stald hele året. I e-mailen bliver politikerne opfordret til at stille krav om, at køer og kvier skal på græs minimum 150 dage om året. Sideløbende med Dyrenes Alarm, er Dyrenes Beskyttelse i fuld gang med en møderække med samtlige dyrevelfærdsordførere på Christiansborg for i detaljer at gøre rede for de mange fordele for dyrevelfærden, der er ved at lade både køer og kvier komme på græs.

- Vi håber, at rigtig mange danskere benytter muligheden for at give deres mening til kende ved at gå ind på www.dyrenesalarm.dk og sende e-mailen videre til politikerne. Jo flere, som bakker op om køerne og kvierne, jo større chance er der for, at der også i fremtiden vil være malkekøer og kvier på de danske marker," slutter Britta Riis. Til baggrund Dyrenes Beskyttelse udløste i 2007 Dyrenes Alarm for køerne første gang. Over 110.000 personer skrev den gang under på, at køer skal på græs. Efter kampagnen nedsatte Justitsministeriet en kvæg-arbejdsgruppe, som i 2009 offentliggjorde en rapport om hold af malkekvæg. Rapporten udgør grundlaget for en kommende lov om hold af malkekvæg, som forventes fremsat i folketinget i løbet af efteråret. Dyrenes Beskyttelse sad med i kvæg-arbejdsgruppen, men kom desværre i mindretal på kravet om, at malkekøer skal på græs minimum 150 dage om året.

►  Rapport om hold af malkekvæg i PDF-format.

Derimod var der i kvæg-arbejdsgruppen et flertal for, at kvier skal på græs. Dyrenes Beskyttelse frygter imidlertid, at den kommende lovgivning for kvæg heller ikke indeholder krav om, at kvier skal på græs om sommeren. Der er således risiko for, at det fremover legaliseres at holde køer og kvier på stald døgnet rundt 365 dage om året. Det er et stort tilbageslag for dyrevelfærden, for det er både sund fornuft og videnskabeligt dokumenteret, at der er godt for kvæg at komme på græs.

Allerede nu kommer omkring 50 % af alle køer aldrig ud, og et stigende antal kvier holdes inde. Denne udvikling vil fortsætte, hvis ikke der kommer lovgivning på området.

Ud af de 50 %, som stadigvæk kommer på græs, er en del økologiske køer, som i modsætning til de konventionelle køer har garanti for at komme på græs min. 150 dage om året.

Ingen krav om køer på græs
Kilde: Landbrugsinfo 29-04-2010

Lov om hold af malkekvæg vedtaget - Ingen krav om køer på græs Folketinget har vedtaget Lov om hold af malkekvæg, og dermed bliver der ingen krav om, at køerne skal på græs.

Ingen partier stemte imod forslaget.

Lov om hold af malkekvæg blev forelagt til 3. behandling i Folketingssalen i dag. Resultatet af afstemningen var klar: Forslaget blev vedtaget med 59 stemmer for forslaget og 0 stemmer imod. Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance stemte for, mens Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre hverken stemte for eller i mod. Ingen af partierne, stemte imod lovforslaget. Loven betyder blandt andet at: Der ikke bliver græskrav udover for kvier på fuldspalter Der kommer fire års udsættelse af lovens krav for eksisterende stalde og dertil lange overgangsordninger Der bliver ingen maksimumkrav om gruppestørrelse for mælkefodrede kalve "Det er meget glædeligt, at lovforslaget nu er endeligt vedtaget og vi kan være tilfredse med, at det giver rimelige rammer for en fremtidig udvikling af en konkurrencedygtig kvægproduktion i Danmark", siger Rådgivningschef Henrik Nygaard, Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Detaljerne i loven bliver nu beskrevet i form af en bekendtgørelse, der kommer i høring i den nærmeste fremtid så loven inklusive bekendtgørelse træder i kraft 1. juli 2010.

Køer på græs bliver ikke så let tabere
Kilde: Politikken 27. mar 2007

Undersøgelser viser, at risikoen for taberkøer halveres, når køer kommer på græs. Dyrenes Beskyttelse vil gøre det lovpligtigt.

For malkekøer gælder som for mennesker, at frisk luft, god plads og motion giver et bedre liv.

Risikoen for at blive en taberko med et dårligt liv og for tidlig død halveres, hvis malkekøerne kommer på græs om sommeren. »Det har vi tal på. Hvis du har to besætninger, der er fuldstændig ens: Samme antal køer, samme slags stald, køer, der giver lige meget mælk og så videre. Den eneste forskel er, at i den ene kommer køerne på græs, og i den anden står de inde året rundt, ellers er alt ens. I den situation er risikoen for at få taberkøer dobbelt så stor, når køerne står inde året rundt«, siger projektforsker Peter Thomsen, Forskningscenter Foulum. Dyrenes Beskyttelse anslår, at 25.000-30.000 malkekøer årligt af omkring 500.000 dør før tid efter et liv i stalden, hvor de har været syge og klaret sig dårligt i konkurrencen med andre køer om at kæmpe sig vej til fodertruget. Derfor vil organisationen have politikerne til at lovgive om, at alle køer - ikke kun de økologiske - skal på græs om sommeren.

Køer på græs
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Hvis køer selv kan vælge, om de vil være ude på græs eller inde i stalden, vil de som oftest foretrække at være på græs At køer vælger at være på græs virker indlysende, eftersom kvæg fra naturens side er udviklet til at opholde sig ude. Velfærden er da også bedre hos malkekøer, der lukkes ud på græs i sommerhalvåret. Alligevel kommer færre og færre køer på græs. Tilbage i 2004 anvendte 74 % af besætningerne afgræsning. Andelen er nu væsentlig midre end 50 %, og den vil falde yderligere i takt med en støt stigning i den gennemsnitlige besætningsstørrelse. Årsagerne til manglende afgræsning skal findes i de moderne staldsystemer.

Flere og flere besætninger med løsdrift har over 100 malkekøer, og malkerobotter vinder mere og mere frem. Mange landmænd mener, at løsdrift, store besætninger og automatiske malkesystemer ikke kan kombineres med, at køerne kommer på græs.

Malkekøer har behov for motion, og det kan de få ude på marken. Køer på græs tilbagelægger mellem 2 og 6 km om dagen, mens køer i løsdrift kun går 600-800 m. Ved mangel på tilstrækkelig motion kan køerne få en usikker gang og problemer med at rejse og lægge sig. Desuden har motion positiv indflydelse på forplantningen, sundheden og mælkeydelsen.

Ude på marken er der mere plads til køerne. Det betyder, at der er mindre aggression og mindre konkurrence om foderet. Det er især positivt for de svage og lavt rangerende køer. Pga. mere plads og et bedre underlag har køer på græs desuden nemmere ved at rejse og lægge sig, og de har mindre risiko for at udvikle klov- og benlidelser. Køer på græs har mulighed for at udføre normal social- og ædeadfærd, og de kan hvile uhindret. Stærk sol og høje temperaturer samt blæst, kulde og regn kan dog være en belastning. Køerne skal derfor kunne søge skygge, læ og ly alt efter vejret. Desuden må drivgangene fra stald til mark ikke være mudrede og optrådte, da det øger risikoen for klovlidelser. Økologiske køer er via et regelsæt sikret at komme på græs minimum 150 dage om året.

Ved at købe økologiske mælkeprodukter og økologisk kød kan man således selv være med til at bestemme, om køerne kommer på græs eller ej.

Der findes andre mejeriprodukter, hvor det er et krav, at køerne der producerer mælken har været på græs om sommeren.

Økodag 2010
Kilde: ► Økoweb Danmark
Køer bliver kåde, når de slippes fri på økodagen Søndag d. 18. april 2010

For fjerde år i træk inviterer de økologiske mælkeproducenter til åbent hus - Økodag - når malkekøerne skal på græs. I 2010 sker det søndag d. 18. april, hvor græsgangene er åbne et halvt hundrede steder steder i landet. Desværre er køerne ganske ulige fordelt. Langt fleste køer danser i Jylland, mens de fleste besøgende bor på Sjælland og nær København. I år er der kun 6 gårde at vælge imellem, hvis man vil se køerne danse på Sjælland. Se oversigten over Økodage på Sjælland. Køerne slippes løs præcis kl. 12 på alle gårde landet over.

Køer anses ofte for at være langsomme og sindige dyr, men den dag hvor de slippes løs efter en lang vinter i stalden, forvandler de sig til kåde legedyr.

Ingen tvivl om, at de nyder det. Begivenheden har også i ikke-økologiske sammenhænge været brugt som en mærkedag. Blandt andet er er der ved lokale byfester holdt lotterier, hvor vinderne blev afgjort af, hvor en løssluppen ko skider første gang, den kommer på græs (det gør den ofte næsten med det samme) Økodag er en pendant til septembers økologiske høstmarkeder, som igennem mange år har tiltrukket tusindvis af besøgende.

Den første gang Økodagen blev gennemført skete det under navnet Ø-dag, men allerede året efter skiftede den navn til Økodag. Den gennemføres som et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og mejerierne Arla, Thise, Øllingegaard, Naturmælk, Osted, Borup Andelsmejeri, Them Ost samt Økologisk Landsforening. De fleste steder omfattet dagen primært en chance for at se køerne blive sluppet løs samt en rundvisning på gården. Nogle steder er der også oprettet kaffebod, salg af gårdens varer, halmlegeplads eller lignende, men generelt er Økodagen endnu ikke så omfattende som de Økologiske Høstmarkeder, hvor der mange steder er hele fødevaremarkeder, hestevognskørsel og andet skæg og ballade. Økodagen er støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv og Mælkeafgiftsfonden.