Life on an Island – in the Baltic Sea

Vegetarer får færre blodpropper

Nu er der ingen tvivl længere: Det er sundt at droppe kødet og blive vegetar, viser norsk rapport. Men det kræver et bevidst valg og en god planlægning, fastslår dansk ernæringsforsker.

Af Magnus Bredsdorff,  ►  Ingeniøren, jun 2010

Der er ingen fare for dit helbred, hvis du ikke længere har lyst til at spise kød. Tværtimod mindsker du risikoen for at dø af blodpropper i hjertet.

Det konkluderer det norske ernæringsråd i udkastet til en ny rapport, der skal udgøre grundlaget for nye, norske kostråd. De norske forskere har gennemgået de væsentligste, sammen-lignende ernæringsstudier i verden, og ingen af dem viser ulemper ved at droppe kødet. Tværtimod konkluderer nordmændene, at "vegetarkosthold reducerer risikoen for død af iskæmisk hjertesygdom", som blandt andet omfatter blodpropper i hjertet.

Vegetarer har generelt mindre af det farlige LDL-kolesterol i blodet og et lavere blodtryk end kødspisere.

De har muligvis lavere risiko for type 2-diabetes, fedme og enkelte kræftsygdomme, men dokumentationen er ikke lige så overvældende som for den lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, skriver det norske ernæringsråd. Rådet mener, at de gavnlige effekter sandsynligvis skyldes, at vegetarer indtager mindre mættet fedt og mere frugt, grønt, nødder og fuldkorn end kødspisere.

Hjerteforening: Vi har ikke det store behov for kød Herhjemme anbefaler Hjerteforeningen ikke vegetarkost til at reducere risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som er den næsthyppigste dødsårsag herhjemme, kun overgået af kræft.

"Vi har ikke det store behov for kød. Hvis man kigger på den samlede vegetariske kost, så er det et sundt kostmønster. Dem, der formår at leve efter det, lever sandsynligvis længere"

Udtaler Ulla Toft, ernæringsforsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og konsulent for Hjerteforeningen.

Hun pointerer dog, at vegetar ikke er noget, man bare lige bliver. "Kød indeholder nogle vitaminer, mineraler og proteiner som de fleste danskere ikke får i deres almindelige kost. På samme måde som man ikke bare kan tage mælken ud af kosten, så kan man heller ikke fjerne kødet, uden at tænke over, hvad man så skal spise i stedet," siger Ulla Toft. "Derfor skal det være et meget bevidst valg at blive vegetar," siger hun.
Ulla Toft nævner som eksempel, at hun har måttet hjælpe et sygehus med at behandle underernærede børn. De havde fulgt forældrenes veganer-diæt, der modsat almindelig vegetarkost heller ikke indeholder mælk og æg. "Vi spiser rigtigt meget kød" Ulla Toft understreger, at Hjerteforeningen ikke har drøftet, om den skal anbefale at skære ned på kødet, men at det efter hendes opfattelse kan være en fornuftig strategi. Dog giver kød en stor mæthedsfornemmelse, og magert kød er derfor fornuftigt at spise, hvis man skal tabe sig.

Kødspisning fører til øget risiko for kræft:

Det norske ernæringsråd foreslår grænse på 500 gram forarbejdet og rødt kød fra svin, køer og får om ugen, men det kyldes, at kødet øger risikoen for kræft i blandt andet tyktarmen. Ulla Toft siger desuden: "Vi kan overveje, om vi også for hjerte-kar-sygdomme skal sætte en øvre grænse som man let kan følge," og

"Vi spiser rigtigt meget kød i Danmark, og det er der slet ingen grund til."

Ulla Toft fremhæver dog, at hvis man følger kostanbefalingerne som Hjerteforeningen støtter, så skal man spise så meget frugt, grønt og fuldkorn, at der ikke er plads til de store mængder kød i kosten. Voksne, danske mænd spiser i gennemsnit 166 gram kød om dagen, mens kvinderne spiser 103 gram, viser DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse.

Artiskok

Bornholmske produkter

Bornholmske produkter; heriblandt også den velsmagende, sunde, flerumættede rapsolie, samt andre lækkerier.

Broccoli

Saftige æbler
Nyheder   Bornholm   Sundhed